Her på tærsklen til sæsonen 2017/18 i Hørning BTK vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige velkommen tilbage til de gamle medlemmer, samt hjertelig velkommen til både nye og kommende medlemmer.
I år forøger vi træningskvaliteten hos både senior og ungdom, med tilknytning af cheftræner Anders Kliver samt ungdomskonsulenten Sofie Bak fra JBTU/DGI som skal udvikle vores bestående trænerteam. Begge samarbejder forventer bestyrelsen sig rigtig meget af, og vi håber at medlemmerne vil kvittere med både fremmøde og engagement.
I denne forbindelse vil ALLE medlemmer modtage en GRATIS træningstrøje, som SKAL bæres under tirsdagstræningen med Anders. I denne forbindelse udsendes en mail i denne uge, hvor I skal oplyse os om jeres størrelse.
Desuden er det til foråret 2018 blevet 25 år siden, at Hørning BTK vandt både sit og byens første officielle Danmarksmesterskab for hold under Danmarks Idræts Forbund (DIF). Dette vil vi, fra bestyrelsens side, forsøge at markere med en showkamp med deltagelse af mesterholdet anno 1993 (Allan Bentsen, Finn Tugwell, Jesper Mortensen og Torben Rasmussen) som enten møder DM-taberne fra Virum/Sorgenfri eller Hørning mestrene fra 1994 (Martin Monrad, Pasi Valasti, Mads Sørensen og Thomas Josiasen) hvis vi ellers kan få folk samlet. I samme ombæring vil vi forsøge at lave en DM damekamp med bl.a. Pia Toelhøj, Karin Kruse, Trine Grauholm, Christina Jessen, Jette Vieg, Lisbeth Poulsen m.fl. Bestyrelsen krydser fingre for, at det kan gennemføres – det kunne være rigtig stort…. 😊
I denne sæson deltager Hørning BTK i 2. division, Serie 1, Serie 3, Serie 4, Serie 5 samt i drenge og yngre drenge rækkerne, så der bliver masser af spændende bordtennis i Dybet i løbet af efteråret, vinteren og foråret 2017/2018.
Vel mødt til mange sjove timer i Danmarks ”hyggeligste” klub – husk vores motto : HYGGE CAN CHANGE THE WORLD ! 😊
På bestyrelsens vegne
Ole Munck, formand